Polaroid

De populære polaroidkameraer

22dsa11

Polaroidkameraer er blevet mere moderne og populære siden 1948 hvor de først kom frem, og nu findes der mange forskellige slags man kan vælge imellem. Både forskellige slags Instant Film, former og farver kan man få dem i og finde til dem.
Noget af det som netop gør folk så vilde med dem, er at man kan dekorere billederne med små tekster på rammen eller hænge dem op for altid at have gode minder hos sig. Det er dog også nemmere at bruge polaroidkameraret, hvis man gerne vil have sit billede med det samme.

Polaroid

Lad os hoppe lidt tilbage i tiden

Det populære polaroidkamera blev først bragt på banen i år 1948. Som de fleste nok allerede ved, så fremstiller det et papirfotografi af det, som man tager et billede af. Det kommer direkte ud af kameraet, så derfor skal man ikke til at bøvle med udprintningen af fotografiet.

Men nyere og nemmere kameraer blev bragt til og folk begyndte at købe dem i stedet for, for så blev billederne jo direkte gemt på kameraet, hvilket godt kunne være en fordel. Så skulle man ikke bekymre sig om, om ens billeder blev væk eller gik i stykker.

Derfor gik det ellers så kendte polaroidkamera lidt af mode og blev mindre produceret fordi folk ikke købte så mange af dem. Men nu er de vendt tilbage, kommet på mode igen og endnu flere anskaffer sig et.

Kameraerne har gennem tiden fået et mere simpelt look, men nogle har dog stadig det lidt gamle rustikke udseende som nogle også godt kan lide.

Polaroid

Forskellige slags Instant Film og typer

Som sagt så findes der mange forskellige slags polaroidkameraer. Man kan få dem i alle mulige forskellige nuancer af farver og Instant Film er også noget man kan få forskellige slags af.

Nogle Instant Film er sort/hvid anlagte mens andre giver en anden form for ramme. Enten en større eller mindre en, endda nogle med en anden slags farve. På den måde kan man lidt selv være med til at ’designe’ ens billeder på.

Men de kendte polaroidkameraer er blevet mere moderne og tilpasset til vores tid, for nu er der også blevet lavet et polaroidkamera som kan uploade de billeder man tager direkte til ens sociale medier. Både til ens Twitter, Facebook og Instagram profil. Kvaliteten er selvfølgelig helt perfekt når billedet bliver lagt op, og det samme gælder når man får det udskrevet fra den.

Der er dog også nogle nye effekter og ting man kan gøre med lige netop det polaroidkamera. Polaroid Socialmatic kameraet tillader nemlig at man kan tilføje tekst til sine billeder inden de bliver udprintet eller uploadet til sociale medier.

Polaroid

Er et Polaroidkamera dyrt?

Nu varierer priserne selvfølgelig en del da der findes mange forskellige slags mærker og typer. De kan være helt fra 400 kr. til omkring lige under 1000 eller lidt over.

Man skal også tænke på at man skal købe Instant Film, hvilket er det som selve billedet bliver printet på. Priserne på det er også forskellige, alt efter om man skal have de små eller store, med farve eller ikke osv. De ligger typisk på 130 kr. for en almindelig pakke, men igen, priserne varierer meget, så nogle ligger over mens andre ligger under.