Lego businessmand

3 gode råd til dig der er ny på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet kan være et stort og skræmmende sted, hvis man er helt ny til det. Måske har man været lidt avisbud, da man gik i folkeskolen, men det ’voksne’ arbejdsmarkedet er nu engang meget anderledes. 

Der er ingen kære mor til at holde en i hånden, så det kan godt virke meget overvældende i starten, og der er mange ting at holde styr på. 

Især den økonomiske side kan for mange virke dødsens forvirrende, og der er skam også dele af den som flere fuldvoksne mennesker heller ikke helt forstår endnu. Det sociale aspekt ved arbejdsmarkedet kan dog også være en af de udfordrende områder, da det trodsalt ikke er mange sociale udfordringer ved at være avisbud. 

Du skal ikke være bange for at dele dine ideer

Er du ny på arbejdsmarkedet, er du højst sandsynligt også ung. Mange mennesker træder ind på arbejdsmarkedet relativt tidligt, da det efterhånden næsten er en nødvendighed at have et job ved siden af sit studie for at få det til at køre rundt. 

Når du træder ind på arbejdsmarkedet som ung kommer du nok til at arbejde sammen med folk der har været i arbejde meget længe, og derfor naturligvis har en del mere erfaring inden for branchen end du har. 

Det kan derfor virke skræmmende og grænseoverskridende at skulle dele sine ideer, eller komme med input, da det kan føles som om, at man ikke har noget at tilføje. 

Men har du en ide på hjerte bør du absolut dele den med dine kollegaer eller med din chef. Trods din manglende erfaring kan du stadig komme med indvendinger, og til tider kan det faktisk være forfriskende at have nogen der ser branchen med nye øjne.

Meld dig ind i en a-kasse 

En a-kasse eksistere for at kunne gribe dig, i det tilfælde, at du skulle blive arbejdsløs. Du ved aldrig hvornår den virksomhed du arbejder for kunne finde på at skære ned på deres personale og du pludselig står uden job. Du kan desværre risikere at dette sker med meget kort varsel. 

Har du planlagt din økonomi efter at kunne have dette job i længere tid, kan en pludselig fyring være katastrofalt for din økonomi, da du pludselig ikke har nogen indkomst som du kan betale dine udgifter med.

Udover at en a-kasse kan tilbyde dig økonomisk støtte i tilfælde af arbejdsløshed, kan nogle a-kasser også tilbyde dig kurser, uddannelser og rådgivning der kan hjælpe dig tilbage til arbejdslivet.

Læs op på skattereglerne

Dette er nok det kedeligste råd på listen, det kan ligeså godt blive indrømmet med det samme. Medmindre du er super glad for økonomi, så er det højt sandsynligt ikke ligefrem skattereglerne du har lyst til at bruge din weekend på. 

Men når du træder ind på arbejdsmarkedet er det sandsynligvis også dele af skattereglerne der forvirre dig – fx i forhold til forskudsopgørelse etc. 

Nøjagtig som man lære det i skolen er den nemmeste måde at forstå noget, at læse op på det. Og læser du ikke ordentligt op på skattereglerne kan du enten komme til at betale alt, alt for meget i skat eller i værste tilfælde alt for lidt. 

Betaler du for lidt i skat på grund af en fejlagtig forskudsopgørelse, skal du i marts måned betale de penge tilbage du skylder skat. Og det kan komme til at blive rigtig mange penge, hvis ikke du tjekker op på skattereglerne.

Exit mobile version